DRCMR Logo 300px Color
 

[EXPIRED] Region Hovedstaden søger forskningskonsulent til internationalt forskningscenter inden for hjerneskanning

Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital søger en forskningskonsulent til strategisk udvikling og støtte af centerets forskningsaktiviteter.

DRCMR er et af de førende forskningscentre inden for medicinsk magnetisk resonans billeddannelse i Europa og er en del af Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital. Vores forskning spænder fra udvikling af nye metoder til anvendt klinisk forskning inden for billeddannelse og hjernestimulation. DRCMR kendetegnes af et meget tværfagligt og internationalt forskningsmiljø med ca. 75 forskere fra ca. 20 forskellige lande og en avanceret forskningsinfrastruktur. Se mere om forskningen i centeret på www.drcmr.dk.

Jobbet

Stillingen omfatter en bred vifte af opgaver, lige fra strategisk udvikling til praktisk organisation af seminarer og kurser.

Du vil arbejde tæt sammen med DRCMR-ledelsen og udføre forskellige opgaver inden for forskningsstøtte, herunder:

  • Strategisk planlægning af nationale og internationale forskningsaktiviteter
  • Forberedelse af og støtte til fondsansøgninger
  • Ledelsesbetjening i forskningscenteret
  • Projektkoordination i samarbejdsprojekter
  • Projektadministration og økonomistyring
  • Planlægning og koordination af seminarer relateret til projekter, HR og strategi
  • Koordination og rapportering til relevante myndigheder vedr. kliniske forsøg
  • Forberedelse af årsrapporter og oversigt over centrets aktiviteter
  • Bidrag til ekstern og intern kommunikation.

Vores forventninger til dig

Du har en relevant akademisk uddannelse og ph.d. inden for sundhedsvidenskab, naturvidenskab eller teknisk videnskab. Det er en fordel hvis du har erfaring med hjerneforskning. Du skal være god til at kommunikere på både dansk og engelsk og det forventes, at du har et solidt kendskab til projektledelse. Desuden skal du kunne agere og være i stand til at skabe resultater i et udfordrende, tværfagligt og internationalt miljø.

Det er vigtigt, at du har forståelse for forskernes arbejdsvilkår. Vi lægger vægt på, at du har stærke samarbejdsevner, er udadvendt, selvstændig og ansvarsbevidst, kan tage initiativ og at du har godt humør.

Udover ovenstående vil det være en fordel hvis du har erfaring med en eller flere af følgende områder:

  • strategisk forsknings- og projektplanlægning
  • forskningsfinansiering og projektudvikling
  • internationale forskningsmiljøer
  • projektadministration inkl. økonomistyring
  • forskningskommunikation
  • forskningspolitik
  • administration af kliniske forsøg
  • ledelsesbetjening.

Hvad tilbyder vi dig
Et udviklende, udfordrende og alsidigt job på en spændende og international arbejdsplads, med mulighed for at præge indholdet af eget job og centerets udvikling.

 

Selected Publications

Mortensen KN, Lilius T, Rosenholm M, Sigurðsson B, Kelley DH, Nedergaard M. Perivascular cerebrospinal fluid inflow matches interstitial fluid efflux in anesthetized rats. iScience. 2025 May 16;28(5).

Ölmestig J, Mortensen KN, Thomas MB, Fagerlund B, Naveed N, Nordling MM, Nielsen MK, Rasmussen BS, Christensen H, Iversen HK, Poulsen MB. Tadalafil Treatment in Patients With Cerebral Small Vessel Disease: The ETLAS-2 Randomized Clinical Trial. Stroke. 2025 Jul 28.

Ölmestig J, Mortensen KN, Fagerlund B, Naveed N, Nordling MM, Christensen H, Iversen HK, Poulsen MB, Siebner HR, Kruuse C. Cerebral blood flow and cognition after 3 months tadalafil treatment in small vessel disease (ETLAS-2): study protocol for a randomized controlled trial. Trials. 2024 Aug 29;25(1):570.

Group Members

Kristian Nygaard Mortensen

Henrik Lundell

Rasmus Hvass Hansen

Show all group members (7)

External Collaborators

Prof. Matthias van Osch
C.J. Gorter Center for high field MRI, Leiden University


Ass. Prof. Henrik W. Schytz
Danish Headache Center & University of Copenhagen


Prof. Christina Kruuse
Rigshospitalet & University of Copenhagen