|
MR står for Magnetisk Resonans, som er et fysisk fænomen, der udnyttes til at danne deltajerede billeder af kroppen ved MR-skanning (el. MR-scanning). Magnetisk resonans opstår når atomkerner i et magnetfelt sættes i svingninger ved hjælp af radiobølger. Derefter vil kernerne selv udsende radiobølger, som kan måles og omformes til billeder. MR-skanning bruges til diagnostik af utallige sygdomme i f.eks. ryg, hjerne, knæ, lever, hjerte og nyrer (alle kroppens bløddele). Teknikken er smertefri og helt ufarlig. Nedenfor er to eksempler på MR-billeder optaget som snit vandret gennem hjernen på en patient med multipel sklerose (MS). Billeder illustrerer også en smule af den enorme fleksibilitet der er i MR-skanning, idet billederne optræder meget forskellige. Sygdommen ses tydeligt som lyse pletter i hjernevævet på billedet til højre. Klik for flere eksempler og mere information om MR-skanning.  To MR-billeder af samme vandrette snit gennem det øverste af hjernen for en patient med MS. Billedet til højre fremhæver sygdommen bedst (lyse pletter i hjernevævet), da der på billedet til venstre er forvekslingsmulighed med den væske som hjernen naturligt ligger i (optræder lys).
|
|
Last Updated ( Sunday, 16 August 2009 )
|