DRCMR Logo 300px Color
 
Wednesday, 29 November 2017 12:53

[EXPIRED] Studentermedhjælper søges til internationalt forskningscenter

Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital søger en studentermedhjælper til at assistere i et forskningsprojekt om hjernens udvikling hos børn på 11 år.

DRCMR er et forskningscenter inden for medicinsk MR billeddannelse og en del af Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed på Amager og Hvidovre Hospital. DRCMR kendetegnes af et meget tværfagligt og internationalt forskningsmiljø med ca. 75 forskere fra ca. 20 forskellige lande og en avanceret forskningsinfrastruktur. Centeret blev i 2014 tildelt Region Hovedstadens pris ”Global Excellence in Health”. Se mere om forskningen i centeret på www.drcmr.dk.

Jobbet

Som studentermedhjælper skal du hjælpe med forskellige forskningsopgaver delvist på Psykiatrisk Center Gentofte (PCK) og Hvidovre Hospital (HvH). På PCK møder du forsøgsdeltagerne (børnene og deres forældre) for at fortælle om MR- og EEG procedurerne, der senere foregår på HvH. På HvH er din vigtigste opgave at følge børnene og deres familier rundt på afdelingen samt være hos barnet, mens han/hun bliver skannet og EEG-testet. Du har således en meget central rolle i at sikre, at barnet føler sig trygt gennem hele testdagen. Du skal også være med til at administrere forskellige computerbaserede, neurokognitive opgaver, en konditest på cykel og spørgeskemaer til barnet. Hvis du har interessen, er der også muligheden for at blive oplært i kvalitetssikring af MR-data.

Timetallet vil være gennemsnitlig 10 timer om ugen.

Da vi har mange internationale forskere er arbejdssproget både dansk og engelsk.

Vores forventninger til dig

Du skal være udadvendt og god til at kommunikere med andre, især børn. Du skal kunne arbejde selvstændigt og trives med at løse opgaver for dine kolleger.

Timerne vil primært ligge inden for normal arbejdstid (8-16) på torsdage, men en vis grad af fleksibilitet må påregnes. Vi forventer også, at du kan deltage i test af børnene én weekend om måneden.

Vi lægger vægt på, at du har godt humør, stærke samarbejdsevner, interesser inden for forskning, er ansvarsbevidst og kan tage initiativ. Det er en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til Matlab for at kvalitetssikre MR data, men dette er ikke påkrævet. Erfaring med MR billeddannelse og/eller EEG eller nogle af vores andre anvendte metoder er også en fordel, men ikke et krav. Du vil modtage gennemgående oplæring i de metoder, vi bruger i vores forskning.

Hvad tilbyder vi dig
Et udviklende og udfordrende job i et spændende og internationalt forskningscenter, hvor du får praktisk erfaring og faglig udvikling i en organisation med mange muligheder.  

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat som studentermedhjælper afhængigt af kvalifikationer og lønnen forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Kontaktoplysninger
Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til PhD studerende Line Korsgaard Johnsen på eller postdoc Ayna Baladi Nejad på  

Ansøgning
Vi skal modtage din online-ansøgning senest den 18.december 2017 kl. 12:00. Samtaler vil blive holdt den 22. december. Du ansættes pr 15/1. Udfyld ansøgningsformular (klik her) samt vedhæft motiveret ansøgning og CV.